Gå til indhold

Ambassadøren

Martin Bille Hermann tiltrådte som Danmarks Faste Repræsentant ved OECD og UNESCO den 1. september 2023.

 

Martin Bille Hermann er født i 1968; han er uddannet økonom (Cand.polit.) fra Københavns Universitet (1996) og har endvidere en M.Sc. i Development Management fra London School of Economics (2000).

Martin Bille Hermann arbejde for FNs udviklingsprogram fra 1996-1999, og blev ansat i Udenrigsministeriet i 2001. Fra 2003 arbejdede han som souschef på den danske ambassade i Kathmandu i Nepal indtil han i 2006 overtog posten som souschef i Udviklingspolitisk Kontor i Udenrigsministeriet i København.

I 2008 blev Martin Bille Hermann udnævnt til kontorchef for Kontoret for Asien og Stillehavsområdet i Udenrigsministeriet. Fra august 2012 til starten af 2014 var han Danmarks ambassadør i Indonesien, Østtimor og Papua Ny Guinea.

Fra foråret 2014 var han udviklingspolitisk direktør og medlem af Udenrigsministeriets direktion indtil han i januar 2019 overtog posten som Danmarks faste repræsentant ved FN i New York, som han varetog indtil udgangen af august 2023.

 

Martin Bille Hermann er far til to børn.