Spring til indhold

OECD's opbygning

OECD er bygget op omkring et sekretariat, en række komitéer, arbejds- og ekspertgrupper samt Rådet. Organisationens hovedsæde ligger i Paris.

Rådet er det overordnede beslutningsorgan i OECD. Medlemslandenes ambassadører mødes jævnligt i Rådet for bl.a. at drøfte den overordnede ledelse af organisationen og organisationens strategiske retning. Møderne ledes af OECD’s generalsekretær og beslutninger vedtages ved konsensus.

OECD har for nuværende omtrent 250 komitéer, arbejds- og ekspertgrupper. Flere end 40.000 delegerede fra medlemslandenes centraladministrationer mødes hvert år i de specialiserede komitéer for at drøfte specifikke politikområder såsom økonomi, handel, uddannelse, beskæftigelse, de finansielle markeder mv.

Sekretariatet udgøres af en stab på over 3.000 medarbejdere og ledes af generalsekretæren. Sekretariatet understøtter aktiviteterne i komitéerne og i Rådet og har ansvar for udarbejdelsen af OECD’s analyser, publikationer mv.

Læs mere om OECD's opbygning.

Senest opdateret oktober 2018.